Liftkortpriser

Liftkort Zell am See

Hos Vinterly er liftkort inkluderet i prisen på alle destinationer!

Et liftkort til Zell am See lukker op for et rendyrket vinterparadis. Her bliver du med garanti bjergtaget af de store højdeforskelle fra søbredden i skibyen Zell, over de nære skiområder ved Schüttdorff og op til gletsjeren Kitzsteinhorn i Kaprun med svimlende udsigtspunkter. Zell am See har alt det, der skal til for at opleve en skøn skiferie. 

Zell am See byder på mange nære pister ved hotellerne. Alene skiområdet ved Schmittenhöhe har 77 km pister, der dækker behovet hos både novicer, let øvede og virkelig trænede skiløbere. Snekanoner sørger for rigeligt med sne, hvis vejrguderne ikke er på skiløbernes side. Østrigerne er altid klar med turistvenlig catering som varm kakao, skummende fadøl og gode frokostretter i alpehytterne. 

Børnefamilier føler sig hjemme i Zell am See. Der er blandt andet dansk skiskole for begynderbørn, et godt begynderterræn i nærheden af hotellerne, snowpark til de unge og gode pister i røde og blå kategorier, hvor familien kan køre samlet. Med et liftkort er det nemt at opleve alt dette og mere til. Glæd dig til Zell am See, som glæder sig til dig.

  • Filtre:
Få rutevejledning
96 750 700
Vinterly skirejser Vinterly skirejser