Skiferie i Wagrain
Skirejse til Wagrain: En klassisk vinder
Mange danskere vælger at holde deres skiferie i Wagrain år efter år, og det er ikke uden grund - området har nemlig alt, hvad I behøver. Dansk skiskole, skiløb til alle niveauer, freestyle-park, World cup-pister, vandland og den hyggeligste alpestemning.
Skiløbet i Wagrain
Wagrain grænser op til skiområderne St. Johann og Flachau og giver dermed hele 350 km pister at boltre sig på. Lange, brede boulevarder i Flachau-området, blå pister ved Grafenberg for begyndere og børn og den udfordrende World Cup-pist i Zauchensee for de erfarne. Skibussystemet fungerer rigtig godt, så der er rig mulighed for transport til de forskellige skiområder. Nybegynder eller øvet – der er masser af udfordringer.
Berømt freestyle-park Byen/området i Wagrain
Wagrain er kendt for sin famøse freestyle-park, Absolute Park, som er en af de bedste i Østrig, og som fungerede som scene for et stort MTV-event sidste vinter. Derudover findes der også Betterpark, som er kendt for at ligge lige under liften og have nogle af de større kickers - på størrelse med de største til DM i freestyle.
Byen/området i Wagrain
På en skiferie i Wagrain kan I opleve meget mere end bare suverænt skiløb. Den østrigske alpestemning er i top, og byen værner om traditionerne, især hvad angår mad og musik.
Langrendsmuligheder i Wagrain
Med gode, lange ruter i den smukke og unikke natur, er langrend en fantastisk oplevelse på skiferien til Wagrain. Så vil du opleve naturen på en anderledes og mere rolig måde, er langrend bestemt et alternativ til det alpine skiløb. Der er i alt 25,4 km langrendsspor, så man kommer ud på områder man ikke normalt oplever. Hvis man ikke selv har udstyret til langrendsturen, kan det lejes ved Skistadl, som ydermere tilbyder privat undervisning i langrend.
Stemningsfuld afterski
Efter endt skidag er det tid til afterski – for både børn og voksne. Specielt to steder er værd at fremhæve. Det ene er Kuhstall, beliggende ved Flying Mozart, som har dans på bordene og fællessang, når det er bedst, og det andet er Kühberg Alm, beliggende ved foden af Grafenberg, hvor live-musik er en ugentlig begivenhed. Det må du endelig ikke snyde dig selv får, når du er på en skiferie i Wagrain.
Nyd den gode mad
Wagrain er også kendt for sine spisefaciliteter. Specielt det dansker-venlige hus Hachau Alm eller ”Hans i Hullet” er kendt for deres gode mad og smittende stemning. Placeringen er optimal ved foden af Hachau-liften og toppen af Grafenberg.
Badeland og wellness
Hvis I en dag trænger til lidt afveksling fra skiløbet, finder I Wasserwelt Amadé i Ober Markt, Wagrain, som er et badeland med rutsjebane og masser af plads til leg og hygge for både store og små. I Wasserwelt er der desuden mulighed for wellness og spa med dampbad, sauna mm. I wellness-området er det påkrævet, at man ikke har badetøj på, dog er et håndklæde tilladt. Det er uni-sex.
Vores guider arrangerer i Wagrain:
- Pistevisning
- Afterski på Kuhstall ved Flying Mozart
- Picnic ved toppen af Grafenberg-gondolen
- Kælkeaften
OBS: Der tages forbehold for vejrforhold og deltagerantal.
Andre aktivitetsmuligheder på en skiferie til Wagrain:
- Shopping
- Dagsture til Salzburg
- Skøjtebane
- Læs mere om Salzburgerland
Guidernes TOP 10
1. Hubertus og Bauernstüberl
Restaurant Hubertus er en blanding af lokal stemning og god mad, og her understreger vi også byens forkærlighed for danskere, da man kan få serveret stegt flæsk med persillesovs. Hubertus ligger centralt nede i byen. En anden restaurant der også servere stegt svin, men med en mere traditionel østrigsk tilgang, er Bauernstüberl, der ligger op af bjerget. De serverer rigtig østrigsk mad, hvor det blandt andet også er her, vores guider afholder vores østrigsk aften. Det er en klassisk Alm med rigtig god service og mad i høj kvalitet.
2. Hansihullet
Hansihullet er en alm på bjerget ved Grafenbergliften, som i virkeligheden hedder Hachau Alm, men mange danskere kender den som Hansihullet, da den tidligere ejer hed Hans, og restauranter ligger i et hul. I dag hedder ejeren Franz, og stedet er helt sikkert et besøg værd, når I er i Wagrain, da Hansihullet har charme og idylliske omgivelser. Det er helt klart oplevelsen værd på jeres skiferie.
3. Die Rode 8’er
Du skal tage den nye G-link til Flying Mozart siden og tage liften helt til top. Her skal du stå med ryggen til Wagrain og fronten mod Flachau, hvor der står et rødt skilt med ”Die Rode 8”, og den pist skal du tage igen og igen og igen, for den er fantastisk. Pisten er rød, har gode udfordringer, den er bred og man kan få god fart på, så man kan lave nogle gode sving. Det er virkelig en favorit for mange i Wagrain.
4. Dansker bakken
Danskerbakken ligger på toppen af Grafenberg, hvor pisten kaldes Gammel Kongevej, blandt andet fordi den er bred og flad, som en begynderpist – Lige noget for danskerne. Det er en god, bred pist, og her er man næsten altid sikker på at sidde i lift med andre danskere.
5. G-link
G-link er en ny forbindelse mellem Flyind Mozart (Flachau) og Grafenberg ( St. Johann), og den åbner en hel ny form for tilgængelighed i Wagrain. Det er nemlig en lift, der går over byen, så man ikke længere skal med skibus mellem bjergene. Liften, der forbinder de to bjerge, er en oplevelse i sig selv, og er helt sikkert med til at udvikle skiområdet i Wagrain.
6. Kuhstall
Der er ikke en skiferie i Østrig uden den traditionelle afterskistemning, og Kuhstall er ingen undtagelse. Det er en klassisk træhytte med hele den østrigske tyroler playliste og store weissbier. Den ligger for enden af Flying Mozart, så man kan komme direkte flyvende om eftermiddagen.
7. Wasserwelt
Wasserwelt er et stort, børnevenligt vandland, der ligger midt i byen. Her er der udendørs pools, rutsjebaner og vandlegetøj for hele familien. I saunaen er der skandinavisk tilgang, da man ikke skal være nøgen, som det ellers er kutymen mange steder i Østrig. Det er et lækkert alternativ til afterski, og det er en god måde at få forkælet sin ømme krop efter en lang dag på ski.
8. Absolut Park
15 min. i skibus fra Wagrain ligger Absolut Snowpark, der absolut er et besøg værd for alle barnlige sjæle. Det er en stor funpark i Flachauwinkl, hvor der er plads til både børn, amatører og professionelle freeriders. I bunden er der et specielt børnevenligt område med figurer og forhindringsbaner. Absolut Park har også et seriøst publikum, hvor dygtige skiløbere og snowboardere kan møde udfordringer og øve tricks.
9. Dagssafari
Fra Wagrain kan I komme med på en dagssafari til Zauchensee. Begge destinationer er en del af Ski Amadé, så I kan køre frit på begge pisteområder på jeres liftekort. Det er en rigtig god tur, hvor man får kørt en masse km. og nogle gode nedfartsruter. Zauchensee har en worldcup- pist, der bestemt er et besøg værd. Vi har også et ”kaffe og kage”-hold, hvor man kan køre med over, spise frokost og køre med hjem igen, så man får den skønne tur i sit eget tempo, og uden at køre sig selv for træt i løbet af dagen.
10 Lille Danmark
Vi vil gerne understrege, at Wagrain er en klassisk, østrigsk by med træhytter, afterski og wienerschnitzel, men der er en grund til, at Wagrain år efter år tiltrækker så mange danskere i skiferien. Byen er fyldt med danske guider og danske hoteller, og det sætter især børnefamilier rigtig stor pris på. Vi har for eksempel egne hoteller med dansk personale og på Grafenberg er der en kidsclub, hvor der arbejder tre danske børneguider, som er ansat til at lege og passe de mindre børn. Det er både ski, leg og arrangementer om aften, så der er rig mulighed for at forældre kan stå på ski, mens børnene leger med vores maskot Elliot.
Rejsetips
- Her finder du masser af rejsetips fra vores skieksperter
- Italienske og østrigske specialiteter - det her må du smage
Populære hoteller
Hotel Kirchboden, Wagrain
Halvpension- Perfekt til børnefamilier
- Stort legerum
- Pool og wellness
- Ophold
- Halvpension
- Guideservice
- Liftkort
Haus Peregrina, Wagrain
Ingen pension- Gode lejligheder
- Østrigsk stil
- Mulighed for tilkøb af 1/2-pension
- Ophold
- Guideservice
- Liftkort
- Filtre: