Hotel Planai - praktisk info
Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 96 750 700
Find ny rejse

Velkommen til Hotel Planai

Guideteamet i Schladming vil gerne byde jer velkommen! Vi kan træffes på jeres hotel hver morgen og eftermiddag. I kan kende os på vores uniformer. Når vi befinder os på hotellet, har I mulighed for at tilmelde jer til vores arrangementer og få besvaret eventuelle spørgsmål. Vi deler gerne ud af vores personlige tips og ser frem til at høre om jeres oplevelser på pisten.

Vores ugeprogram finder I i menuen enten herunder, eller når I trykker tilbage øverst på skærmen (mobil)

Herunder har vi samlet lidt praktisk information om jeres hotel samt generel info om Schladming.

Ankomst:

Bagage opbevares i ankomstrummet i kælderen. Nøglen til jeres værelse udleveres i receptionen fra kl. 15:30 på ankomstdagen. Der kan på ankomstdagen tilkøbes morgenmad til 12€ for voksne og 6€ for børn.

Morgenmad:

Serveres i tidsrummet 07:00-09:30

Kaffe og kage:

Eftermiddagsbuffet består af kage, kaffe, kakao og te og serveres i tidsrummet 15:30-16:30.

Aftensmad:

Aftensmad spises i to hold. Tidspunkterne er 17:30 og 19:15.

Rengøring:

Værelserne bliver rengjort på ankomst- og afrejsedagen. To gange om ugen foretages der lettere rengøring af værelserne, og håndklæderne bliver skiftet de samme dage. Mandag og onsdag for 3., 4., og 5. Etage og tirsdag og torsdag for 1., og 2. etage. Håndklæder bliver skiftet hvis de ligger på gulvet.

Wellness:

Wellness-området har åbent i tidsrummet 15:00-20:00. Der er mulighed for at få ekstra håndklæder i receptionen og badekåber kan lejes for 10€.


Afrejse:

Værelserne skal forlades senest kl. 10. Bagage kan opbevares i afrejserummet i kælderen. Information om afrejsetid finder I på infotavlen på hotellet dagen før afrejse. Der er mulighed for at bestille afrejsemad på hotellet. Afrejsemad er buffet kl. 17:30. Prisen er 28€ for voksne og 14€ for børn.

Skikælder:

Ligger under hotellet i parkeringskælderen. Man anvender sit nøglekort for at komme ind. Det er ikke tilladt at opbevare skiudstyr på værelset.

Lift:

Lifterne i Schladming åbner kl. 08:30 og lukker kl. 16:00.

Liftkort:

Det er vigtigt at notere liftkortets spærrenummer. Spærrenummeret er markeret med en *. Noteres dette kan I, ved mistet liftkort, få et nyt mod mindre betaling.

Skileje:

Skiudlejningen hedder Sport2000 og er beliggende lige ved siden af hotellet. Hvis I har bestilt skileje hjemmefra, ligger der en voucher i velkomstkuverten, som skal medbringes til Sport2000.

Skiskole:

Hvis I har bestilt skiskole ligger der en seddel i velkomstkuverten, som skal medbringes på bjerget. Mødested for skiskolen vil stå på denne seddel.

Natindgang:

Efter kl. 24 skal natindgangene benyttes med nøglekort. Guiderne er din garanti for en skiferie uden problemer.

Derfor er vi tilgængelige 24 timer i døgnet. Vi er her for at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Du kan komme i kontakt med os på vores servicetelefon.

Servicetelefon: +43 699 1414 7600

Skriv gerne nummeret ned eller gem det på din mobiltelefon, så du altid har det indenfor rækkevidde, hvis du får brug for det.


Wifikode:

Brugernavn: hotelplanai

Kode: 0112

Guiderne er din garanti for en skiferie uden problemer. Derfor er vi tilgængelige 24 timer i døgnet. Vi er her for at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Du kan komme i kontakt med os på vores servicetelefon.

Servicetelefon: +43 699 1414 7600

Skriv gerne nummeret ned eller gem det på din mobiltelefon, så du altid har det indenfor rækkevidde, hvis du får brug for det.

Vi glæder os til at give jer en skiferie i særklasse!

Med venlig hilsen

Guideteamet i Schladming

96 750 700
Vinterly skirejser