Fordele

Fordele med Vinterly

Fri afbestilling inden 1/10 2018
Uanset hvilken årsag du måtte have, kan du frit afbestille skiferien indtil 1/10 2018 - uden udgifter vel at mærke! Der kan ske meget på hjemmefronten, fra man bestiller sin ferie, og til man rent faktisk skal af sted. Det kan være nyt job, sygdom, eksamen eller noget helt fjerde. Uanset hvad så er det på godt vestjysk træls at måtte vinke farvel til den rejse, man havde glædet sig til. Derfor tilbyder vi, at du frit kan afbestille og få dine penge igen inden 1/10. Du kan derfor roligt booke din skirejse nu, mens udvalget er størst, og du kan være førstevælger blandt hundredvis af hoteller og lejligheder uden at bekymre dig. Giv os et ring eller send en mail allerede i dag, og lad os kigge på mulighederne.

Skigaranti
På alle vores rejser yder vi snegaranti. Det betyder kort sagt, at hvis der ikke skulle være sne på rejsemålet, så sørger vi for at transportere jer til et andet rejsemål, ombytte jeres liftkort og dermed sikre, at I rent faktisk kommer til at stå på ski i jeres skiferie. Det synes vi giver rigtig god mening!

Ændring af din rejse (navne, produkter, tillægsydelser)
Kan frit ændres indtil syv dage før afrejse - og det er naturligvis gratis!
Der kan ske ændringer i ens planer - det kender vi alle. Du kan derfor frit ændre navne på billetter, produkter og tillægsydelser helt op til syv dage før afrejse - GRATIS naturligvis. Der er ingen gebyrer eller tillæg. Bare ring til os, så retter vi til med et smil!

Altid dansk personale i telefonen, på rejsemålet og i bussen
Vi sætter en ære i at have vores danske guider ude på rejsemålene. De er vores forlængede arm og ansigt udadtil, og de er hamrende søde, rare og dygtige! Glæd dig til at møde dem på rejsemålet - de glæder sig til at møde dig! Fik vi forresten sagt, at alle vores busser også er danske? Eneste undtagelse er transferbusserne fra lufthavnen, der bliver lejet lokalt i Østrig.

Skieksperter - skræddersyr gerne rejsen efter dine ønsker
Flere af vores skieksperter er tidligere guider i Alperne, og de har alle været på vores rejsemål. De har derfor indgående viden om hvert enkelt rejsemål, insidertips og gode forslag. Ring til os og få en snak om skiferie: Vi elsker det lige så meget som du gør!

Total gennemsigtighed - ingen skjulte gebyrer
Hos os finder du ingen skjulte omkostninger såsom salgsgebyrer, skjulte skatter og afgifter. Vi går ind for total gennemsigtighed, så du kan se, hvad din rejse koster - her og nu. 

96 750 700
Vinterly skirejser