Om Vinterly

Fornemmelsen af nyfalden, knitrende sne under skiene. Udsigten til uendelige snedækkede pister.

Den rolige tur op ad bjerget. Landskabet der langsomt glider forbi. Den sprøde iskolde luft, som prikker i kinderne. Og så kulminationen. Afsættet. Giv slip med 50 km i timen. Vinden i ansigtet ned ad pisten. Følelsen af fuldstændig frihed.

Vinterlandskabet kan noget. Men det er faktisk bare rammerne.

Essensen af skiferie er familietid. Det er røde kinder, trætte ben og gode historier.

Det er at vinke farvel til ungerne, når skiskolen går i gang. At se dem rejse sig grinende fra et harmløst harmonikasammenstød. At vide, at de er i gode hænder.

Skiferie er også gåturen i sneens bløde stilhed. Det er tosom­heden i skiliften, når børnene er i skiskole. Det er stemningen, når familien smider ski, støvler og vanter efter en aktiv dag. Når vi rykker sammen og får varmen. Når dagens oplevelser skal deles og fortælles videre.

Historien om dengang Anton tog sit aller første skihop på børnebakken. Den morgen, hvor Frederikke kørte ind i far, og de trillede ned ad pisten. Eller da mors vanter frøs fast på slæbelif­ten, og hun måtte vente på at den kom tilbage.

Det er små eventyr og store oplevelser i trygge rammer. I smuk, storslået natur. På gode hoteller. I selskab med imødekom­mende, velkendte guider, som kan hjælpe med alt det praktiske, mens familien holder fri.

Skiferie er dér, hvor familien mødes og dedikerer tid til hi­nanden. Langt fra hverdagens hast og jag. Det er når vi er sam­men, uden forbehold og forstyrrelser.

Det er det, vi husker.

Velkommen til Vinterly Skirejser.

Velkommen til fantastiske oplevelser i sneen. Glæd dig til at rejse ud i den hvide verden med Vinterly Skirejser, der gennem årene har sendt tusindvis af tilfredse skigæster til vores skønne rejsemål i Østrig, Italien, Norge og Sverige.

Navnet Vinterly Skirejser er nyt som nyfalden sne. Vi har tidligere heddet Team Benns Ski, men valgte i 2018 at skifte navn til Vinterly Skirejser. Navnet er nyt, men bygger videre på vores velkendte rejsekoncept med fokus på høj servicekvalitet, danske guider, egne hoteller og masser af livgivende ferieoplevelser.

Gennem årene har Vinterly Skirejser opbygget et unikt flyprogram med direkte fly fra Aalborg, Billund og København. Vi tilbyder derfor flyvninger til alle vores østrigske og italienske rejsemål. Vi sørger naturligvis for transfer fra lufthavnen og til hotellet, så du hurtigst muligt kan komme på ski.

Naturligvis kan du også vælge en kør-selv skiferie med fleksibilitet og frihed eller en behagelig busrejse blandt ligesindede. Fordelen ved en busrejse er, at vi ankommer om morgenen, så du har en hel dag på pisterne og rejser retur først på aftenen, så du også her får maksimal pistetid.

Hos Vinterly Skirejser uddanner vi vores egne skiguider, der alle taler dansk. De regnes for de bedste i branchen, står til rådighed døgnet rundt på rejsen og er efter vores opfattelse en vigtig brik i en vellykket skiferie. Udover vores danske guider garanterer vi også for dansk skiskole på mange af vores rejsemål.

Vi gør alt menneskeligt muligt for at sikre kvaliteten af din ferieoplevelse. Derfor får du også tildelt den samme ansvarlige kontaktperson hos Vinterly Skirejser. Han eller hun håndterer alt det praktiske omkring skirejsen, svarer på alle tænkelige spørgsmål og har naturligvis et indgående kendskab til rejsemålet.

Samtidig kan vi tilbyde vores egne hoteller i alle prisklasser og på alle niveauer. Vores hoteller er kendetegnet ved en ekstraordinær god beliggenhed, fine faciliteter, lækker forplejning samt håndplukkede værter og medarbejdere, der står på pinde for at god servicekvalitet under opholdet.

Hos Vinterly Skirejser arbejder vi løbende med at sikre dig kvalitetsoplevelser i sneen. Vi tilbyder et meget bredt udvalg af skirejser – både til børnefamilier, til par uden børn, til singler, til ungdomsgrupper eller måske til kortklubben, der skal afsted til en kort og oplevelsesrig rejse hen over weekenden.

Hjertelig velkommen hos Vinterly Skirejser

96 750 700
Vinterly skirejser