Hotel Dax
Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 96 750 700
Find ny rejse

Hotel Dax - Lofer Østrig

Halvpension
Tilføj til favoriter
Fakta
Afstande
  • Lift: 500 m
  • Piste: 500 m
  • Skibus: 50 m
  • Centrum: 500 m
  • Indkøb: 500 m
  • Skiudlejning: 500 m
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Skikælder
  • Dampbad
  • Legerum
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Børnemenu
  • Sauna
  • Børneaktiviteter
Destinationsfakta
  • Byens højde: 639 m
  • Højeste skiløb: 1747 m
  • Længste nedkørsel: 9 km
  • Total pistelængde: 46 km
  • Langrend: 41 km
  • Off-piste: Ja

Forkælelse for hele familien

Der er dømt familiehygge, og vaskeægte vinterly i Lofer. Den hyggelige alpeby tæt på den tyske grænse er som skabt til børnefamilier, der ønsker en skiferie i trygge, rolige og charmerende omgivelser. Tag til Lofer, hvis skiferien skal være på familiens præmisser.

Vi er stolte over at præsentere vores eget Vinterly Hotel i Lofer. Hotel Dax som i forvejen er kendt af rigtig mange gæster vil for den kommende vinter være et af vores egne Vinterly hoteller.

Hjertelig velkommen til Hotel Dax, hvor der i høj grad er fokus på familieferie. Det hyggelige hotel er centralt placeret med kort afstand til både pister, lifter og bymidten. Hotel Dax er er et af vores egne Vinterly hoteller og kendt for sin høje servicegrad, gode faciliteter og afslappede atmosfære, hvor der bliver taget hånd om hele familien fra start til slut.

Børn og voksne føler sig hjemme på Hotel Dax. Værelserne er indrettet i forskellige størrelser. Der er tænkt på det hele og eksempelvis indrettet legerum for børn tæt på restauranten, skabt et stort wellnessområde, etableret en hyggelig kælderbar og så tilbyder hotellet også forskellige underholdningsprogrammer for børnefamilier. 

God beliggenhed

Hotel Dax ligger godt placeret i det overskuelige og bjergrige landskab. Fra hotellet er der kun få hundrede meter til centrum. Skibussen holder kun 20 meter fra hotellet og den bringer jer dagligt til liften Lofer Alm-banen og tilbage igen - selvom der ikke er længere end man kan gå. Ved liften er det muligt at få opbevaret ski og støvler, så du kan tage udstyret på, umiddelbart inden du skal ud på pisten.

Værelser til alle

Alle værelser er indrettet med eget bad/toilet, kosmetikspejl, tv, radio, telefon, safetybox, og en stor del af værelserne er med balkon. Hotellets værelser er af høj standard.

Vi råder over hele hotellet - i alt 39 værelser, så vi kan byde velkommen til både store og små familier.

Værelsesbeskrive:
Enkeltværelse: ca. 15m2
Dobbeltværelse: ca. 21 m2 med plads til 2 personer. Nogle med balkon
Komfort dobbeltværelse: ca. 25m2 med plads til 2-4 personer med siddegruppe og nogle med balkon.
Junior suite: Lidt større end komfortværelse. ca. 34m2 til 2-4 personer nogle med balkon
Landhaus suite: Plads til 5 personer her af 3 børn. Ca. 46 m2 med separat soverum med dobbeltseng. I separat stuen er der opredninger til 2 børn. Det 3. barn sover enten i soveværelset eller i stuen.
Grand Suite: ca. 57 m2 med plads til 4-6 personer med 2 seperate soverum med hver en dobbeltseng. I stuen er der sovesofa til 2 personer. Derudover mindre køkken samt siddegruppe. Værelserne har balkon eller terrasse. 

Pension                                                                                                                                           
Hotel Dax er kendt for sin gode forplejning og sit gode køkken. Opholdet er med halvpension, der består af en varieret morgenmadsbuffet og skøn buffet til aften hvor jeres drikkevarer er inkluderet i prisen. Desuden tilbydes en særlig børnebuffet. Om eftermiddagen serveres der kaffe og kage for hotellets gæster.

Fine faciliteter                                                                                                                                    
Blandt hotellets faciliteter hører udover kælderbar, legerum og lounge også et større wellnessområde. Det byder på finsk sauna, dampbad, afslapningsrum, solarium samt diverse massager og skønhedsbehandlinger mod betaling.

Specielle børnepriser
I Lofer har vi enhedspriser på børn til og med 12 år. Ophold, pension, seks dages skileje og seks dages liftkort: Kun kr. 300 pr. barn (enkelte værelser undtaget), når hele familien bor på samme værelse. Husk vi har garanti for dansk skiskole i Lofer.

Bemærk: Kvaliteten og hastigheden af internettet varierer fra hotel til hotel, og man kan derfor ikke forvente at kunne streame, spille og hente store filer.

Rejser du med fly kan vi ikke garantere direkte transfer fra lufthavnen.

Læs mereMinimér
  • Filtre:
Få rutevejledning

Bemærk vedr. busrejser

Der er inkluderet 3 eller 6 dages liftkort – ekstra dage bookes på i bookingforløbet.

96 750 700
Vinterly skirejser