Destinationschef
Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 96 750 700

Bliv destinationschef ved SkiGroup

 

Har du lyst til at arbejde i Alperne og er du vant til at lede et team, tage ansvar og arbejde selvstændigt - så er det her måske jobbet for dig.

Til vintersæsonen 2019/2020 søger vi lige nu destinationschefer til at styre vores destinationer i Østrig og Italien.

 

Som destinationschef vil du få det overordnede ansvar for destinationen, hvor du i samarbejde med guideteamet skal skabe fantastiske oplevelser for vores skigæster. Dit team består af guider der er tilknyttet rejsebureauerne: Lion Alpin (SE), Højmark Rejser (DK) og Vinterly (DK). Antallet af guider og nationalitet afspejler gæsteantallet i hvert rejseselskab, og varierer afhængigt af destination. Vores guideteams er i størrelsen 2 – 16 guider.

Du vil få et tæt samarbejde med guidekoordinatoren og guidechefen, samtidig med at du er bindeleddet mellem destinationen og vores kontor i Danmark og Sverige.

 

Ansvarsområder

  • ansvar for den daglige drift på destinationen
  • uddelegering af arbejdsopgaver til guideteamet
  • ankomst/afrejseplanlægning
  • tage hånd om administrative og praktiske opgaver på destinationen
  • være med til at sikre indtjening i forhold til økonomiske målsætninger
  • opretholde og sikre et højt serviceniveau for vores gæster
  • skabe gode relationer til vores samarbejdspartnere

 

Vi forventer, at du…

  • har et medfødt servicegen og en naturlig interesse i at hjælpe andre
  • du er organiseret og god til at planlægge
  • er rejsevant og har lysten til at bo i Alperne fra november til april
  • har gode sprogkundskaber i svensk, tysk og engelsk
  • er lyttende til guider, gæster og samarbejdspartnere
  • kommunikerer tydeligt og forståeligt for alle
  • er engageret og har en stor passion
  • tør at gå forrest og skabe et godt arbejdsmiljø med åbenhed og naturlig feedback
  • har erfaring med ledelse og er vant til at arbejde i et team

 

Vi tilbyder

- et attraktivt og ansvarsfuldt job i Alperne

- kompetente, engagerede og hjælpsomme kolleger

- frihed under ansvar, god holdånd og mange kontaktflader

- garanti for stor personlig udvikling

- et anerkendt og professionelt uddannelsesforløb

- løn aftales individuelt

 

Alle vores destinationschefer gennemgår SkiGroups 6 dages lederkursus i starten af november 2019. Formålet er at sikre, at alle destinationschefer er klædt på til de spændende udfordringer der venter i Alperne. 

Derudover deltager destinationscheferne også på vores guideseminar og guideskole.

 

Ansøgningsfrist: 31. august 2017. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

 

Vil du vide mere, inden du søger?

Kontakt guidechef Sigurd hos SkiGroup på telefon +45 96 74 22 92 eller e-mail sigurd@skigroup.dk, hvis du ønsker yderligere oplysninger. Send din ansøgning, dit cv og relevante bilag til sigurd@skigroup.dk og skriv "Destinationschef" i emnefeltet.

 

SkiGroup har eksisteret siden 1992 og er i dag en koncern med over 37 administrative medarbejdere og 4 tilknyttede rejsebureauer. Med 21 unikke rejsemål i Skandinavien og Alperne kombinerer vi lokal tilstedeværelse med vores passion for at skabe fantastiske rejseoplevelser.

Højmark Rejser, Vinterly og ClickSki i Ringkøbing og Lion Alpin i Göteborg sender danske og svenske gæster på ski i Østrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Norge og Sverige. I skisæsonen 2016 havde koncernen over 42.000 gæster, der blev betjent af omkring 80 engagerede skiguider.

 

96 750 700
Vinterly skirejser