Daniel
Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 96 750 700

 

 

Mød Daniel

Jeg hedder Daniel, jeg er 33 år og arbejder med marketing for Vinterly og arbejdet med skirejser siden 2005 i Vinterly. Jeg har været guide for efterhånden rigtig mange år siden, og har brugt hele mit arbejdsliv i rejsebranchen. Til dagligt bor jeg i Holstebro med min kone og 2 børn. Min kone er gammel skiguide, så skiferier er en stor del af vores liv.

Vores ældste søn mestrer også skiene, og vi nyder virkeligt at være sammen når vi holder fri – og her er skiferien perfekt til oplevelser og fælles tid. Den mindste har sin store debut den kommende vinter. I vores fritid er vi glade for rejser (surprise), grill i haven - jeg er en ivrig fotograf så det går der også lidt tid med.

Min bedste skiferie

Et af årets højdepunkter er den årlige skitur med min søn – bare os to i 5 dage, med skiløb, skumfiduser og intens samvær. Det vil jeg anbefale alle at prøve! Vi har blandt andet været på Hotel Kirchboden og Hotel Enzian sammen.

Et par af mine bedste oplevelser

Livigno
Jeg har altid haft et blødt punkt for Livigno. Jeg har været der rigtig mange gange siden 2007. I starten var det en kombination af skiløb og afterski der trak, nu tager jeg dertil med familien, spiser god mad og nyder byens mange muligheder. Især de mange lifte og korte stræk nederst på Carosello er perfekt til skiløb med børnene, der oplever brede boulevarder med masser af plads. Et lille fif til Livigno er at besøge mejeriet der udover alm. mælkeprodukter laver byens bedste is og sælger masser af specialiteter fra lokale landmænd.

Wagrain
Wagrain kommer man ikke udenom i mit skiliv. Rejsemålet jeg bliver ved med at vende tilbage til. Både selv og med familien. Alsidigheden i et stort skiområde, et endnu større liftkort og en infrastruktur der bare fungerer, er utrolig vigtig for en nem skiferie. Vores familie er så begejstret for Wagrain at vi har brugt minimum en uge hver sommer i byen siden 2011, hvilket varmt kan anbefales!

 

 

Skriv til Daniel her

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/OfferWithNewsletter.cshtml)
96 750 700
Vinterly skirejser Vinterly skirejser