Bad Gastein
Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 96 750 700

Skiferie i Bad Gastein

Se hoteller og priser

Destinationsfakta
Byens højde:
1100 m
Højeste skiløb:
2686 m
Længste nedkørsel:
7 km
Total pistelængde:
201 km
Langrend:
98 km
Off-piste:
Ja
Antal lifter:
48
Kabinelifte:
10
Stolelifte:
18
T-lifter:
20
Liftkap. pr. time:
70118
Pistefakta
  60 km blå pister
  117 km røde pister
  24 km sorte pister

Fantastisk skiløb med kurophold 

Hold tungen lige i munden, når du suser afsted på skiene, for Bad Gastein byder på noget af Østrigs mest kuperede skiløb (og sjoveste!) da byen er bygget op af en klippevæg. Hertil kommer den charmerende stemning i den historiske kurby, som gør det oplagt at kombinere det mere vilde skiløb med afslappende kurbade. 

Skiløbet i Bad Gastein

Et af Østrigs absolut bedste skiområder, som især er velegnet til erfarne skiløbere. 200 km pister fordelt på flere sammenhængende skiområder sikrer en alsidighed, som I skal lede længe efter. Her finder I alt fra styrtløb, dybsne, hyggelige skovstier og et paradis for snowboardere. I Hovedområdet bringer Stubnerkogel kabinen jer op i 2250 m højde, hvorfra der er en formidabel udsigt. Herfra finder I de bedste pister i området bl.a. 11 km. ned mod Angertal, der forbinder Stubnerkogel med Schlossalm ved Bad Hofgastein. 

BONUS: Skiområdet ved Sportgastein er med til at sikre optimale sneforhold på jeres skiferie, da højden på mellem 1600-2700 m. ofte resulterer i det rene pulversne. 

Byen Bad Gastein

De stejle gader i den gamle bjerg- og kurby skaber en charmerende stemning. Midt i centrum løber et brusende vandfald og et besøg i Felsentherme er oplagt efter en god dag i pisten. Her kan I bade i varmt mineralholdigt vand, der kommer direkte fra underjordiske kilder og få ømme muskler varmet godt igennem. Derudover byder byen også på mange gode restauranter, casino, diskoteker og flere barer.

TIP: I alle områder finder I hyggelige bjergrestauranter, der skaber den helt rette østrigske skistemning på pisterne.  

 

 

 

Pistefakta
  60 km blå pister
  117 km røde pister
  24 km sorte pister

KIDS park og skinovicer

Men Bad Gastein er ikke kun forbeholdt de erfarne skiløbere. Der er et stort og godt område til mindre børn og nybegyndere beliggende ved Ski Centre Angertal. Her finder I transportbånd til de helt små og træklift til de lidt større, og skibussen kører direkte dertil. Lettere bliver det ikke. 

TOP 10 over de bedste muligheder i området

På en skiferie i Bad Gastein får man det hele: Suveræne 860 pistekm., gode afterskisteder, danske og svenske guider og en by med god service og høj kvalitet. Skibusserne fungerer optimalt, og det giver en nem og behagelig oplevelse mellem de fem forskellige bjerge i området: Bad Gastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein, Sportgastein og Graukogel. I Gasteinerdalen får man masser af fantastiske skioplevelser, og vi har samlet en top ti over de bedste muligheder i området. 

1. Sportgastein

Sportgastein er en oplevelse i sig selv. Bjerget byder på det højeste skipunkt: Kreuzkogel på 2 658 meter over havets overflade, hvilket giver rigtig gode sneforhold, der nærmer sig perfekt, når solen skinner. Der er ikke så mange pister, men de er brede og velpræparerede. Der er også fantastiske offpist muligheder og afmærkede langrendsruter.

2. Graukogel

Graukogel, der er et andet skiområde i Bad Gastein, har også gode skiforhold, Her er der ikke så mange piste, men de er brede, og man har området for sig selv, da mange vælger de andre bjerge. Det tager fem minutter i skibus fra Bad Gastein banegård. Graukogel byder også på rigtig gode muligheder for offpist, og det gør også, at man kan tage af sted i en flok, der er på forskellige niveauer, hvor alle har mulighed for at få en rigtig god skidag på bjerget.

3. Silverbullet

Silverbullet er en af de mest populære afterskisteder i byen. Diskoteket har indianertema med kanoer hængende fra loftet og er bestemt et besøg værd. Silverbullet ligger i centrum og har en hyggelig atmosfære, så det er ikke kun et sted for unge mennesker, men også ældre, familier og par kan nyde de gode burgere og weissbier efter en sneskøn dag på bjerget.

4. Pist H1 – H2

Bad Hofgastein byder på en af de bedste pister i området: Pist H1, der bliver til H2 længere nede. Pisten er rød, 1.4 km. lang, og den er bred. Den starter i 2300 km. højde ved Hohe Scharte og kører bag om bjerget. Der er ufattelig smukt på toppen, og alene udsigten er hele turen værd. Bad Hofgastein bjerget er forbundet med Bad Gastein, så man kan komme om til H1 og H2 via pisterne.

5. Felsentherme

Boblende wellness i de varme kilder. I Felsentherme kan man ligge i en 35 graders udendørs boblebad, mens man kigger op på de bjergtagende alpetoppe. Wellnesshuset ligger i centrum, og her kan du få varmet de kolde fødder og ømme muskler op i det vanedannende spaområde, sauna og pools, hvor du også kan nyde en weissbier og opleve en hel anden form for afterski. 

6. Haeggbloms

Haeggbloms afterski and bar har et yngre publikum med live musik hver eneste aften. Det er det samme band, som har spillet der i mange år, og de er populære og berygtet for at kunne starte en fest. Hvis man vil danse på bordene i Bad Gastein, så tager man på Haeggbloms.

7. The Blond Beans

The Blond Beans er en nyåbnet kaffebar i centrum af Bad Gastein. To svenske unge kvinder brygger de lækreste kopper kaffe, der kan lune i de kolde vinterdage. Kaffebaren har alt hvad koffeinhjertet begærer, og de servere også dagligt lette retter, men det er især den smilende service, der gør stedet yderst populært.

8. Kælkebakken

Kælkebakken Bellevue Alm i Bad Gastein er 2.5 km. lang, og den er helt sikkert en oplevelse for hele familien. Det kan gå rigtig stærkt, når man på gammeldags trækælke suser ned af bjerget. Det er især en oplevelse at kælke om aftenen, hvor hele banen er oplyst, og trækliftet kører hele aftenen, så man kan altid tage en ekstra tur.  

9. Dorfgastein

20 min. med skibus fra Bad Gastein ligger Dorfgastein, der helt sikkert også er et besøg værd. Her er der både blå og røde pister, der gør bjerget ideelt for børnefamilier. Der er mulighed for at stå på ski på begge sider og bjerget, og når man kommer ned under trægrænsen, kan man svinge sig ind mellem træerne i skoven.

10. Bad Hofgastein

Bad Hofgastein er et fint sted for øvede skiløbere og snowboadere, men det er især ideelt for børnefamilier og mindre øvede, da udfordringerne hurtigt kan blive for små for eksperter. Børnevenligheden understreges i Skizentrum Angertal, som ligger mellem Bad Gastein og Bad Hofgastein. Det er faciliteter for hele familien, og specielt for børnene er “KIDS Park”, der er en stor skipark for børn.

Vores Ski guider arrangerer i løbet af ugen:

  • Pistevisning
  • After skiing
  • Picnic 
  • Pubcrawl
  • Kælkeaften
  • Casino aften 

Andre aktivitetsmuligheder på din skiferie Bad Gastein:

  • Felsen Therme
  • Isklatring
  • Skøjtebane
  • Paragliding
  • Shopping  

OBS: Programmet kan variere fra uge til uge samt er afhængig af vejr- og sneforhold. Ugens program oplyses ved ankomst til Bad Gastein. 

Rejsetips fra skieksperterne

Læs mereMinimér

Hvad vores gæster siger om Bad Gastein

Populære hoteller i Bad Gastein

Der er ingen populære hoteller



  • Filtre:
96 750 700
Vinterly skirejser